Log ind Søg

Handelsbetingelser

Købsvilkår for erhvervskunder

1. Generelt
1.1. Disse vilkår er gældende mellem køber og TDC Mobil Center A/S.
2. Priser
2.1. Alle priser er i danske kroner ekskl. moms, afgifter og håndteringsomkostninger mv.
2.2. TDC Mobil Center A/S følger de nye momsregler fra d. 1.7.2014 med omvendt betalingspligt af moms på udvalgte varegrupper jf. momsloven § 46, stk. 1, nr. 8-10, hvorfor produkter i følgende kategorier faktureres uden moms: Mobiltelefoner og tablets.
3. Betaling
3.1. Betaling for produkter kan udelukkende ske ved brug af Dankort, Visa/Dankort, Visa, MasterCard eller Eurocard. Betaling via kreditkort er underlagt kortudsteders betingelser for anvendelse.
3.2. Beløbet på bestillingen trækkes fra købers konto så snart ordren accepteres.
4. Levering
4.1. Levering sker til købers adresse.

 

4.2. Køber betaler eventuelle leveringsomkostninger.

4.3. Levering anses for sket ved overdragelse til fragtmand med henblik på produktets videresendelse til køber.

 

4.4. Transportskader skal rettes til transportselskabet.

5. Returret
5.1. Produkter tages kun retur efter forudgående skriftlig aftale med TDC Mobil Center A/S. Af aftalen fremgår, hvilket produkt der kan returneres samt til hvilken pris produktet krediteres.

 

5.2. Ved returnering af produktet skal kopi af købsbevis samt skriftlig returaftale med TDC Mobil Center A/S vedlægges.

5.3. Såfremt returret aftales afholder køber samtlige omkostninger forbundet med produktets returnering, ligesom risikoen for varen forbliver hos køber, indtil sælger har bekræftet, at produktet er modtaget i mangelfri stand.

 

5.4. Returretten er betinget af, at produktet returneres ubrugt, i mangelfri stand og mængde og i original ubrudt emballage.

6. Reklamationsret
6.1.    Reklamationsretten kan udelukkende gøres gældende over for TDC Mobil Center A/S.
6.2.    Købers reklamationsret svarer de til enhver tid gældende regler for reklamationsret fra TDC Mobil Center A/S underleverandører, hvilke er specificeret nedenfor. Køber kan ikke påberåbe sig nogen yderligere reklamationsret.

6.2.1.    Reklamationsret gældende for underleverandører til TDC Mobil Center A/S

 

 Producent Enhed
Batteri 
Lader
Andet tilbehør
 Apple  12 mdr.  -  12 mdr.  12 mdr.
 KAZAM  24 mdr.   6 mdr.  6 mdr.  12 mdr.
 Garmin  24 mdr.  12 mdr.  12 mdr.  12 mdr.
 HTC  24 mdr.  12 mdr.  12 mdr.
 12 mdr.
 Huawei
 24 mdr.  12 mdr.  12 mdr.   6 mdr.
 LG  24 mdr.  6 mdr.  12 mdr.  12 mdr.
 Motorola  24 mdr.  12 mdr.  12 mdr.  12 mdr.
 Nokia
 24 mdr.  12 mdr.  12 mdr.   3 mdr.
 Samsung  24 mdr.  12 mdr.  12 mdr.  12 mdr.
 CAT  24 mdr.  12 mdr.  12 mdr.  12 mdr.
 Sony  24 mdr.  12 mdr.  12 mdr.  12 mdr.
 Doro  24 mdr.  12 mdr.  12 mdr.  12 mdr.
 ZTE  24 mdr.   6 mdr.  6 mdr.    6 mdr.
 Alcatel
 24 mdr.
 12 mdr.  12 mdr.
 12 mdr.
 Blackberry  24 mdr.  12 mdr.  12 mdr.  12 mdr.

6.3. Reklamation skal foretages inden rimelig tid og senest 8 dage efter at manglen er opdaget eller burde være opdaget. Reklamerer køber ikke rettidigt, bortfalder købers ret til at gøre manglen gældende.

 

6.4. Reklamation kan enten ske via TDC Mobil Center A/Ss hjemmeside under ”Reparation”, ved henvendelse til TDC Mobil Center A/S eller ved indsendelse af produktet til TDC Mobil Center A/S. Ved reklamation skal mangler oplyses og gyldigt købsbevis fremvises/vedlægges.

6.5. Ved indsendelse af produktet til TDC Mobil Center A/S skal produktet være forsvarligt emballeret. Skade som følge af mangelfuld emballering kan medføre, at købers rettigheder bortfalder.

 

6.6. TDC Mobil Center A/S er efter eget valg berettiget til at foretage omlevering eller afhjælpning inden for rimelig tid. Såfremt TDC Mobil Center A/S foretager rettidig omlevering eller afhjælpning, er køber uberettiget til at hæve aftalen eller kræve erstatning som følge af manglen. TDC Mobil Center A/S er berettiget til at foretage en eller flere afhjælpninger/omleveringer.

6.7. Sker omlevering eller afhjælpning ikke rettidigt, kan køber hæve aftalen for så vidt angår det mangelfulde produkt eller kræve forholdsmæssigt afslag.

 

6.8. Reklamationsretten kan ikke gøres gældende, såfremt køber har anvendt det leverede forkert, herunder tilsidesat retningslinjer fra TDC Mobil Center A/S eller TDC Mobil Center A/S underleverandører, herunder brugervejledninger, eller såfremt køber eller tredjemand uden TDC Mobil Center A/S samtykke har udført ændringer eller fået foretaget indgreb i produktet.

6.9. Konstaterer TDC Mobil Center A/S, at et produkt, der reklameres over, er mangelfrit, er TDC Mobil Center A/S berettiget til at fakturere omkostninger afholdt af TDC Mobil Center A/S i forbindelse med test og fejlsøgning.

 

6.10. TDC Mobil Center A/S kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle tabte data i telefoner eller andet udstyr, som indleveres til reparation.

7. Abonnementer
7.1. Ved køb af abonnementer betales prisen for abonnementet over en regning måneds- eller kvartalsvis, alt afhængig af det abonnement, køber vælger.
8. Force Majeure
8.1. Hverken TDC Mobil Center A/S eller køber skal anses ansvarlig over for den anden part, for så vidt ansvaret skyldes forhold uden for parternes kontrol, herunder men ikke begrænset til lynnedslag, strømafbrydelse, oversvømmelse, ildebrand, krig, strejke og lockout. Dette også være sig gældende ved situation, der rammer TDC Mobil Center A/S underleverandører.

 

8.2. I tilfælde af Force Majeure suspenderes parternes rettigheder i en periode indtil i alt 90 dage, hvorefter hver part er berettiget til at ophæve aftalen for den del af aftalen, der er berørt af Force Majeure.

9. Forbehold
9.1. Aftaler om køb af produkter hos TDC Mobil Center A/S – dette gælder for så vidt angår køb hos TDC Mobil Center A/S eller på www.tdcerhvervscenter.dk - anses for endeligt indgået, når køber modtager en ordrebekræftelse på købet.

 

9.2. Der tages forbehold for trykfejl, prisfejl og udsolgte varer på www.tdcerhvervscenter.dk.

9.3. Tilbud gælder så længe lager haves.
10. TDC Mobil Center A/S ansvar
10.1. TDC Mobil Center A/S er ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køber, og hvori TDC Mobil Center A/S produkter indgår eller for produkter, hvori sådanne af købers produkter indgår.

 

10.2. TDC Mobil Center A/S eventuelle erstatningsansvar, uanset grundlag, herunder ved fejl, mangler, forsinkelse, produktansvar mv. begrænser sig til tilfælde, hvor TDC Mobil Center A/S bevises at have udvist forsæt eller grov uagtsomhed og omfatter ikke indirekte tab af nogen art, det være sig driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, tabt avance, tab af data, tab af goodwill mv.

10.3. TDC Mobil Center A/S eventuelle erstatningsansvar er under alle omstændigheder uanset ansvarsgrund, beløbsmæssigt maksimeret til 50 % af det samlede vederlag i henhold til den aftale, som misligholdes, bortset fra, hvis der i tilfælde af produktansvar er tale om personskader.

 

10.4. Ansvarsfraskrivelserne og begrænsningerne under dette punkt gælder også TDC Mobil Center A/S eventuelle produktansvar og ansvar som mellemhandler. I den udstrækning TDC Mobil Center A/S måtte blive pålagt et produktansvar over for tredjemand, er køber forpligtet til at holde TDC Mobil Center A/S skadesløs i samme omfang, som TDC Mobil Center A/S ansvar er begrænset.

11. Tvister
11.1. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem parterne skal enhver tvist afgøres efter dansk ret.

 

11.2. Tvisten kan af hver af parterne indbringes for de almindelige domstole i Danmark efter gældende regler herom.

× Pup up M
TDC Erhvervscenter bruger cookies, så hjemmesiden fungerer korrekt og til at opsamle statistik. Vi sætter dog først cookies på din computer, når du klikker dig videre til næste side eller lukker denne besked. Vi bruger en cookie, for at huske dit valg. 

Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om TDC Erhvervscenter ’s brug af cookies ved at klikke her

×